Reformer er upopulære på papiret - men populære i praksis

En del af den økonomiske debat i efteråret handler om reformer. Statsministeren har lagt op til mere statslig kontrol med borgerne og erhvervslivet og en større offentlig sektor finansieret af en slags arbejdspligt, mens Nye Borgerliges politiske udspil er præcist modsat.

På tværs af Folketinget er der konsensus om de objektive behov for reformer, men ikke om hvilke reformer der er behov for. Problemet synes at være en frygt for, at de er upopulære blandt vælgere og særinteresser.

“ Mange politikere holder sig fra at foreslå egentlige reformer i den tro, at de koster dem popularitet og stemmer ved næste valg

En del af denne frygt, som danske politikere tydeligvis deler med andre i den vestlige verden, er dog faktuelt forkert. Mark Littlewood, direktør for det fine Institute of Economic Affairs i London, vurderede således i en debat før sommeren, at den grundlæggende politiske udfordring er, at økonomiske reformer "er upopulære på papiret, men populære i praksis".

Med andre ord er reformforslag, og ikke mindst liberaliserende reformer, ofte politisk upopulære når de bliver stillet, og mange politikere holder sig fra at foreslå egentlige reformer i den tro, at de koster dem popularitet og stemmer ved næste valg.

En del af forklaringen på det politiske fænomen, som Littlewood beskriver, er kendt som ’status quo bias’: At folk har en præference for det kendte.

Både borgere og virksomheder kender og forstår deres skattetryk og de begrænsninger og omkostninger, som regulering og kontakt med det offentlige indebærer. De har derimod ingen erfaring med samfundet som der ser ud efter reformerne, og er derfor umiddelbart imod dem.

En andel del af problemet, man ofte ikke taler om, er, at liberaliserende reformer truer økonomiske særinteresser, der således har stærke incitamenter til at påvirke debatten imod forslagene.

Større brug af udlicitering og private tilbud i kommunerne truer kommunale selskaber, som politikere opfatter som deres egne.

Deregulering er en trussel mod virksomheder, hvis forretning hviler på, at de kan håndtere reguleringer. Og deregulering, der effektivt løfter handelsbarrierer, er en trussel mod virksomheder, der ikke er produktive nok til at konkurrere internationalt.

De har derfor alle et incitament til at påvirke Folketinget, erhvervsorganisationer og den offentlige debat for at stoppe eller udvande reformerne. Særinteresser kan derimod ikke gøre ret meget, når beslutningen først er taget.

Uden særinteressernes information og misinformation, viser erfaringen, at den økonomiske debat hurtigt ændrer sig til det mere positive, når konsekvenserne bliver synlige.

Udfordringen med reformer, i særlig grad i den danske debat, er således at komme over en kortsigtet forhindring af skepsis. Forskningen viser derfor også, at reformer oftere sker i lande, hvor borgerne har tillid til hinanden.

I Danmark kræver det blot, at politikerne også stoler på borgerne, hvilket er ved at være sjældent.