Mens civilsamfundets betydning for vores mentale helbred er velkendt, glemmes et andet forhold ofte: Civilsamfundet er fundamentalt vigtigt for erhvervslivets økonomiske udvikling.
De senere år har en af verdens førende økonomiske historikere, hollandskfødte Joel Mokyr, der er professor ved Northwestern University i Chicago, dokumenteret, hvor vigtigt et levende civilsamfund er for et lands økonomiske udvikling.
Ikke mindst to af Mokyrs historiske studier, " The Enlightened Economy" fra 2012 og efterfølgeren " A Culture of Growth", har sat fokus på, i hvor høj grad foredragsforeninger og civilsamfundets uplanlagte netværk bidrog til den industrielle revolution. Mokyrs hovedpointe er, at forbløffende meget innovation og udvikling af nye metoder, produkter og markeder, er sket ved, at meget forskellige mennesker uden åbenlyse fælles interesser har mødtes.
The Manchester Literary and Philosophical Society var for eksempel en væsentlig drivkraft i erhvervsudviklingen i det nordlige England, hvor opfindere, videnskabsfolk, forretningsmænd og investorer mødtes om noget helt andet.
Dette og mange andre eksempler viser, hvordan masser af ny viden, og vel at mærke viden som iværksættere, erhvervsledere og opfindere ikke vidste, de kunne have behov for, spredes igennem civilsamfundet. Det er ofte disse helt uplanlagte møder blandt folk med meget forskellige kompetencer, viden og interesser, der skaber ny økonomisk udvikling.
De uplanlagte diskussioner over en kop kaffe, frokost eller i baren ved konferencer er på samme måde helt centrale for den måde, nye samarbejder og særligt nye indsigter og idéer skabes i forskning.
I moderne samfund er en del af værdien af fodboldklubber, korforeninger, tennisklubber således, at de fremmer innovation og idéudvikling på en måde, som ikke sker andre steder. I lande som USA spiller kirker samme rolle som fora, hvor meget forskellige mennesker mødes.
Lukker man civilsamfundet ned og tvinger møderne ud i planlagte zoomkonferencer og andet, lukker man således også ned for megen fremtidig produktivitetsudvikling.
Økonomer har forstået i over 100 år, at ikke alt kan planlægges, og særligt dynamisk udvikling skyldes uplanlagte tilfælde og indsigter.
Hvis det havde været tilfældet, burde Sovjetunionen og Maos Kina have været innovative powerhouses. Virkeligheden er dog, at det er lande med kombinationen af et solidt retsvæsen og et levende, frit civilsamfund, der er de mest innovative. Civilsamfundet er ikke bare tilfældig fornøjelse i fritiden.
De uplanlagte diskussioner over en kop kaffe, frokost eller i baren ved konferencer er helt centrale for den måde, nye samarbejder og særligt nye indsigter og idéer skabes i forskning.
