Populister agerer som om økonomisk politik er gratis

Allerede før 2020 var populistiske partier ved at få mere indflydelse, og mange etablerede partier blev også mere populistiske. Da populister ikke passer i det normale politiske billede, rejser situationen nogle vigtige spørgsmål: Hvad skal man regne med fra populister i den økonomiske politik, og hvordan påvirker de erhvervslivet? Ny forskning fra Sebastian Stöckl og Martin Rode fra universiteterne i Liechtenstein og Navarra undersøger derfor konsekvenserne for de finansielle markeders volatilitet, når man vælger en populistisk regering. Artiklen, der lige er udkommet i det fine Journal of Economic Behavior and Organization, understreger først, at populister netop er kendetegnet ved at benægte grænser for politik.

I den økonomiske politik betyder det ofte, at populister ignorerer, at ekspansiv finanspolitik fører til gæld, og at borgere og virksomheder reagerer på politiske indgreb for at beskytte sig selv. Stöckl og Rode understreger dog også, at der er forskel på populister, alt efter hvilken ideologi de har. Mens tidligere præsident Trump, Ungarns de-facto-autokrat Victor Orbán og Brasiliens præsident Bolsonaro er ekstremt klare konservative eksempler, findes der mange eksempler på venstrefløjen. Det gælder både den amerikanske vicepræsident Kamala Harris, der repræsenterer den ydre, populistiske venstrefløj i sit parti, og Danmarks statsminister.

Højre-og venstrepopulister har derfor fællestræk, men er også meget forskellige i, hvilken politik de fører.
Stöckl og Rode undersøger derfor effekten af at vælge henholdsvis højre-eller venstrepopulister på de finansielle markeders risikovurderinger, hvilket viser sig at være vigtigt. Deres empiriske analyse viser, at finansielle markeder er særligt bekymrede for venstrepopulister i demokratier, hvor der ellers burde være institutionelle grænser for, hvad politikere kan og må.

Politiken er således uforudsigelig, og markedet prissætter derfor en større risiko, når venstrepopulister får faktisk indflydelse. Valget af højrepopulister fører derimod til tydeligt lavere generelle risikovurderinger og også lavere vurdering af risikoen for egentlige kriser. Den nye forskning flugter således med erfaringer fra bl. a. Latinamerika, hvor en tradition for uansvarlig populistisk politik har ødelagt en række lande, der for 100 år siden var blandt verdens rigeste. Ødelæggelserne er dog sket på to forskellige måder: Venstrepopulister som Venezuelas Hugo Chavez førte dybt markedsfjendtlig politik og forarmede i løbet af få år borgerne. Højrepopulister som Jair Bolsonaro skaber langsommere, men dybe skader ved at føre særinteressepolitik, der rent umiddelbart gavner etablerede dele af erhvervslivet.

På lang sigt er effekten dog altid en nødlidende økonomi, fordi populister agerer, som om økonomisk politik er gratis. Det gælder også i Danmark.