Ny forskning peger på, at det på langt sigt kan være væsentligt dyrere, end man hidtil har regnet med. I " Taxation and Innovation in the 20th Century", som udgives i det ekstremt prestigefyldte Quarterly Journal of Economics, undersøger Ufuk Akcigit, John Grigsby, Tom Nicholas og Stefanie Stantcheva, hvordan skatter påvirker samfundets innovation.
De fire økonomer fra Harvard, Chicago og Northwestern ser specifikt på, hvordan selskabs-og indkomstskatter har ændret sig på tværs af de amerikanske stater siden 1920 og sammenholder det med, hvordan patenteret innovativ aktivitet har udviklet sig. De fire finder, at både højere selskabsskatter og højere indkomstskatter koster innovation på den lange bane.
Deres statistiske fund indikerer, at 1 pct. højere indkomstskat i gennemsnit indebærer 4 pct. færre patenter og 5 pct. færre " superstar investors" i staten. På samme måde giver en 1 pct: højere selskabsskat 6 pct, færre patenter og 5 pct og færre opfindere.
Resultaterne peger også på, at en højere selskabsskat i høj grad påvirker innovation i etablerede virksomheder og deres lokation, så skatten effektivt presser en del af innovationen til at flytte til andre stater. Den måske vigtigste indsigt, som Akcigit, Grigsby, Nicholas og Stantcheva finder, er, at en højere skat ikke påvirker innovationens kvalitet, målt på hvor mange citationer hvert patent får. Indsigten er vigtig, fordi man til tider hører påstanden om, at et højere skattetryk kun presser innovation og aktivitet med lav kvalitet ud, men ikke påvirker højkvalitetsinnovation.
Studiet afviser det og finder, at særligt indkomstskat ødelægger lige så meget innovation med virkeligt stor impact som innovation med mindre muligheder. Det nye, amerikanske studie er således vigtigt for diskussionen af globale minimumsskatter og for dansk økonomisk politik. En af påstandene bag en global minimumsskat er netop, at skatter blot flytter, hvor virksomheder placerer sig, men ikke påvirker deres aktivitet.
Det nye studie dokumenterer, at det ikke er sandt, og at skatterne faktisk også ødelægger innovation på globalt plan. For diskussionen af dansk økonomisk politik, og ikke mindst for skattepolitikken, er den vigtige indsigt endnu en gang, at der er store, dynamiske effekter af skat, der ikke fanges af f. eks.
Finansministeriets normale arbejde. Den negative effekt af højere skatter er ikke blot et resultat af lavere arbejdsudbud, eller at de lader være med at flytte efter gode job. Den kommer også fra svagere fremtidig udvikling.
I de kommende år vil skatterne stige i hele den vestlige verden og måske særligt i Danmark. Nedlukningerne har været ekstremt dyre, og gælden skal betales.
